Van Nuys Car Club Holstebro er en særdeles aktiv og seriøs klub med ca. 150 medlemmer.

Van Nuys blev startet 3 Marts 1984 og er lige så langsomt blevet større, 7 medlemmer har været med helt fra starten, vores medlemmer er fordelt over det meste at Jylland. 

Vi har egne, virkelige flotte lokaler i Holstebro med alt, hvad dertil hører: hyggekrog og en bar.

Endvidere kan nævnes, at vi er flittige træfdeltagere både herhjemme og i udlandet. Vi arrangerer selv træf hvert andet år, og DK-Tour hvert andet år, og det kræver en del af medlemmerne.

Vi afholder og deltager i adskillige sociale og sportslige arrangementer, dyrker Drag-racing, hjælper hinanden med råd om køb af bil, bestilling af stumper i USA og Sverige og meget andet.

Aktivitetsudvalget og Crusingudvalget arrangerer cruising når vejret tillader onsdag aftener hele sommeren, de arrangerer fester med mange sjove temaer, vi bowler en gang imellem, samt andre sjove indslag året rundt.

Klubbens biler spænder vidt i årgange og modeller lige fra en 31’er over forskellige 50’er biler, til 60’ernes og 70’ernes muskelbiler og flydere. Mange af bilerne er meget sjældne og eftertragtede modeller i særdeles god stand.

Klubben er bla. medlem  af FDA, Forenede Danske Amerikanerbilklubber og Motorhistorisk Samråd, der blandt andet har kontakt med myndighederne, de inden- og udenlandske organisationer, for evt. at gøre vores hobby både nemmere og billigere.

Vi har klub aften hver onsdag aften mellem 19.00 og 22.00 her er alle velkomne til at kigge ud til os for at få en snak med nogle af medlemmerne, om de mange dejlige amerikansk biltyper, som vores hjerter banker for, her er noget for enhver smag. Der er også en del piger med i klubben.

Van Nuys har i øvrigt en ordning for unge under uddannelse på ½ klubkontingent.